Trae

På træværkstedet råder vi over mange professionelle snedkerimaskiner, samt et stort udvalg af håndmaskiner og det værktøj der hører til faget.
Vi instruerer grundigt i brugen af maskiner og værktøj.
Vi prioriterer sikkerheden højt.
Vi har træ-drejebænke, hvor du kan lære, at dreje lysestager, skåle m. m.
Der er opgaver til alle. Uanset hvilke kompetencer du har, vil du altid blive udfordret tilpas.

Blandt vores produkter kan nævnes: Æblekasser, kurve, små pyntegenstande, bord/bænkesæt, og når julen nærmer sig laver vi nisser, juletræer og andet julepynt i træ.
Vores produkter sælges, blandt andet i skolens butik i Henne Stationsby.
Der vil af og til også være opgaver ud af huset.
På værkstedet er der altid god stemning og vi er gode til at hjælpe hinanden.
Træværkstedet finder du på Hammeren 3 i Varde.